Da han kom, havde han som lovet en lånebil med, da vi skulle rundt flere steder i byen. Efter en halv times hygge på hoppeborgen var det tid til at begynde indkøbene, hvilket passede fint, da regnen i samme øjeblik begyndte at vælte ned. I centeret har de også en del legetøj, så børnene fandt en masse, som de ønskede sig til jul samt Williams fødselsdag d. 28/11. Da vi havde købt ind, gik Rikke ud i bilen med børnene, mens Ole"lige skulle hente noget, han havde glemt". Da han var alene i centeret, blev en masse gaver til børnene hurtigt hævet ned fra hylderne - visakortet var rødglødende!
Herefter kørte vi over til hotellet og læssede af, inden vi kørte ud og fik aftensmad på en hyggelig restaurant, hvor vi tidligere havde spist. Mens vi spiste, kom mekanikeren forbi restauranten med vores bil - den mekaniker yder en service som danske mekanikere kunne lære en del af!
Om lørdagen startede vi med flere indkøb, inden vi mødtes med familien Kristensen om eftermiddagen til en times bowling. Det var første gang for børnene, og det var rigtigt hyggelig. Der var en rampe på børnenes bane, som de kunne trille kuglerne ned af. Om aftenen spiste vi sammen på en dejlig kinesisk restaurant, hvor vi også tidligere har haft Farmor med ude og spise.
Søndag formiddag skulle vi lige klare de sidste indkøb inden turen skulle gå tilbage til Masaka, men sådan kom det desværre ikke til at gå, for i en rundkørsel mente en lastbilchauffør, at han skulle prøve at overhale os, men det var der slet ikke plads til, hvilket resulterede i, at hans anhænger maste vores venstre forskærm og knækkede vores kofanger - øv øv. Heldigvis holdte vi næsten stille, så der skete kun materiel skade. Det kommer til at koste 4-5.000.000 shilling (8.000-10.000 kr) at få lavet bilen. Chaufføren på lastbilen kørte videre, selvom han ikke kunne undgå at have hørt sammenstødet og hornene der larmede, men en mand i en anden bil kørte efter ham og fik ham stoppet lige ud for en politistation.
Chaufføren var ikke interesseret i at blande politiet ind i det, for det koster penge (bestikkelse), man da han ikke umiddelbart havde pengene til at få lavet vores bil, var vi nødt til at inddrage politiet for at sikre, at han ikke blot kørte sin vej. Vi fik familien Kristensen til at hente Rikke og børnene, mens Ole blev nødt til at blive hos politiet i 3-4 timer, inden hele familien kunne blive kørt hjem til Masaka a

f mekanikeren. Betalingen af reperationerne ligger nu hos forsikringsselskabet, som er lidt "kompliceret" at få penge ud af.
Hjemme i Masaka har Matti fået sig flere gode venner. Her hjælper han den ene af vores havemænd med at ordne haven. De hygger sig utroligt godt sammen, selvom Matti nok ikke ligefrem hjælper havemanden med at få øget sit stærkt beherskede arbejdstempo. Matti hyggede sig meget med at hjælpe med at bære de afskårne gren
e.
De mere og mere nærgående aber fik hurtigt øje på havemandens cykel, og den skulle selvfølgelig undersøges. Rikke nåede lige at sige, at det så ud som om, de havde lyst til en cykeltur, inden den ene tog chancen og hoppede op!
Vores nabo Charles, som er chauffør for UCC, og Matti er også meget glade for hina

nden. Den anden dag stod Matti og legede med vand ude i haven, da Charles kom hjem. Han gik direkte hen og tog Matti op, selvom han var næsten gennemblødt. Charles har flere gange sagt, at Matti er hans yndlingsdreng, og når Charles kigger forbi, går der sjældent længe, inden Matti er kravlet op på skødet af ham.
Børnene har fundet ud af, at vandposten i haven kan bruges til andet end til at fylde spandene, når vagten vasker vores bil. Så nu udvikler leg i haven sig ofte til en vild vandkamp, hvor alle 3 børn hygger sig fantastisk. Laura laver en masse regler, som William skal overholde, mens hun selv snyder og smider vandet i hovedet på ham, inden hun løber afsted med William lige i hælene, mens alle 3 griner højt - det er ret hyggeligt at stå og kigge på.
I dag lørdag d. 19/11 holdte William og Kato fælles 4 års fødselsdag. Vi skulle være over 30 mennesker, så vi havde planlagt at spise brunch i haven, og senere skulle børnene have nogle vandlege i haven. Desværre væltede regnen ned hele natten og det blæste kraftigt!. Regnen fortsatte om morgenen, men kl. 8 stoppede det, og solen kiggede frem. Når først det holder op med at regne hernede tørrer jo

rden hurtigt, og da vejret blev bedre og bedre var det strålende solskin da gæsterne kom kl 11 - eller lidt senere - det er jo Afrika! Selv Kato som jo skulle holde fødselsdag sammen med William kom først kl. kvart over 11!
Her er lidt billeder fra dagen - først skulle der selvfølgelig pakkes gaver op, og William var meget glad for denne pakke Lego, som han fik af familien Jespersen.

Så blev der spist en lækker brunch, som Rikke og Lisbeth hævde lavet, med hjælp fra et par stuepiger inden det blev tid til lagkage ala Rikke og Kagemand ala Lisbeth - læg mærke til, at der står "4 år" skrev

et med jordbær! De voksne nød freden i haven, mens Ole og Ole trak det tunge l

æs med vandlegene i baghaven.
I baghaven havde "de to Oler" sat et bassin op med sæbe i til at lave kæmpe sæbebobler.

Børnene syntes det var meget spændende at sidde inden i boblen mens de andre blæste små bobler ind i den store.



Bassinet stod lige ved siden af vandposten, hvilket Matti og "Baby D" (David) benyttede sig af. Baby D bor hos amerikanske Fay, som er missionær i Uganda. Der er 3 familier, som er ved at adoptere ugandiske børn. Ud over Fay og familien Kristensen, har også en anden familie en lille dreng "JoJo" (Joseph) boende. De har haft ham boende i 3 måneder, og det ser ikke ud til at de har tænkt sig at "levere ham tilbage" ;-) Ingen ved helt hvor gammel JoJo er men nok mellem 2 og 3 år. Han har haft det meget hårdt de første par år af sit liv og er stadig som en stor (fed.....) baby - han kan f.eks ikke gå og taler meget lidt.
Efter vi havde leget med kæmpe bobler, lavede vi en glidebane af en stor presenning, hvor vi hældte sæbe og vand på. Det fungerede fint, og børnene synt

es det var fantastis

k sjovt, specielt da de fik lov til at smide vandballoner efter Ole. Laura var også modig, og prøvede en tur, hvor de kastede balloner efter hende. William havde en fantastisk dag, som endte med at han og Laura fik lov at være længe oppe - der gik dog ikke længe inden der lå 2 sovende børn i sofaen.