Dagligdagen i Masaka

Den sidste aften i Jinja var vi ude at spise på en meget hyggelig restaurant inde i byen. Der var minigolf, hvor børnene hyggede sig, inden vi skulle spise. Der var en masse flotte palmer, og vi sad udendørs under et halvtag og spiste, og vigtigst af alt - der var Manchester United - Arsenal på storskærm.

På vej hjem kørte vi gennem Kampala, hvor vi købte stort ind bl.a. noget "ude-legetøj" til børnene. I Kampala kan man stort set købe det samme som i Danmark, hvis man vil betale for det. I Masaka er udvalget langt mere begrænset. Vi kan få de fleste basisvarer, men f.eks. kød køber vi i Kampala. Mælk køber vi i Masaka, men det er alligevel ikke helt som i Danmark! Her køber vi 1 liter frisk ko-mælk i en pose. Så skal vi selv varmebehandle det og skumme mælken. I starten kaldte William det for "den dårlige mælk", for det smager selvfølgelig anderledes, men nu hvor vi har prøvet det nogle gange, går det bedre. Forleden lavede Rikke selv youghurt. Det syntes børnene faktisk smagte ret godt.

Til daglig går vi hen til skolen og børnehaven lidt i 8 og hjem igen

omkring kl. 14-15. Her er William på vej hjem - han har vist

haft lidt for travlt. Vi kend

er sikkert alle problemet - hvad gør man, når man skal bære sin taske, skjold og skyder og ens bukser pludselig falder ned? Skolen anes i baggrunden. Skolen er i en lidt anden stand

end, hvad vi er vant til. I sidste uge faldt noget af ydermuren pludselig sammen midt i en time. Det er ikke, fordi bygningen er specielt gammel - kvalitetet af byggerier hernede er bare meget ringe.

Her er William på vej ind i sin "Uganda-børnehave". Det kræver sin spiderman at bestige denne mur. Hvad siger sikkerhedsrepræsentanten mon til det?

Løningsdagen er noget sjovere end i

Danmark. Man tæller sin løn i milioner og den udbetales i store seddelbundter. Deres sedl er er dog ikke så meget værd. De største sedler er 100kr værd og den mindste 2 kr. Her står Laura med en mindre del af vores månedsløn i 20.000 shilling-sedler.

Mandag d. 5/9 (Tillykke med fødselsdagen Far, Svigerfar, Farfar) kørte vi til Kampala (uden børn) for at stemme på ambassaden. Køreturen tager ca. 2½ time hver vej, så det er en lang køretur. Til gengæld er det underholdende at se, hvordan Boda Bodas (motorcykel-taxier) bliver overlæsset med alverdens ting. Her er en, vi mødte på vej hjem. Han har ca 50 kyllinger hængende på motorcyklen.