Besøg af Faster og Tonni

Efter besøget af Rikkes familie i december og starten af januar, fulgte et par rolige uger her i Masaka, hvor vi nødt det dejlige vejr under tørtiden. 30+ og solskin hver dag! De fastboende sagde, at man vil nå et punkt, hvor man savner regnen - men der tog de fejl! Ungerne var i poolen 3-4 gange om ugen, og vi har hygget og grillet en masse i haven.

I starten af februar var det tid til endnu et besøg, som vi havde set meget frem til (som vi gør med alle vores besøgende). Faster Lis kom på et kort 5-dages besøg fra sit arbejde i Nepal. Børnene havde glædet sig utroligt meget, ikke mindst fordi hun landede i lufthavnen midt på dagen, så de kunne komme med ind og hente hende. Faster snød os dog lidt, da hun valgte at lande en halv time før tid. Så da vi ankom til lufthavnen, kom hun allerede gående med sine kufferter ude på p-pladsen. Laura og Matti styrtede hende i møde, mens William lige blev lidt genert i et minuts tid, før han også tøede op.

Faster har været i Afrika mange gange før, så hun skulle ikke ud og se en masse, men blot hygge sig sammen med os i Masaka. Hun have en masse spændende ting med ikke mindst til børnene, som syntes, at det var meget spændende at se, hvad Faster havde med i kufferten fra Nepal

Hun var med oppe på skolen, så børnene kunne vise deres Uganda-skole og Uganda-børnehave frem. Lis er tidligere elite-svømmer, hvilket Ole havde gjort meget ud af at fortælle eleverne. Lis blev derfor lokket med ned til poolen om onsdagen som gæstelærer for de store. Et par af de store drenge var faktisk ret nervøse over at skulle svømme, mens en "professionel" kiggede på dem, men det gik rigtig godt, og flere af eleverne lærte faktisk at lave en flot saltovending. Det var også en sjov udfordring at være lærer for en dag for Faster Lis, da hun er en af de GANSKE få i vores omgangskreds som IKKE er læreruddannet.

Alt for hurtigt var det tid for hende at rejse hjem igen, og Ole kørte hende til lufthavnen i Entebbe. Her ventede han 2 dage, inden vores gode ven Tonni kom på besøg i uge 7. Ole havde planlagt en rigtig drenge-røvs-uge tætpakket med forhåbentlig spændende oplevelser. Mandag og tirsdag skulle Ole arbejde. Der blev dog tid til en tur ned til den danske cafe "Frikadellen", hvor Tonni og Ole skulle forsøge at fange frokosten i det lille vandhul. Det lykkedes til fulde! Tonni præsterede endda at være den første til at fange en af de få Catfish (malle) - normalt fanger man Tilapia. Denne lille fisketur skulle forhåbentlig bane vejen for de rigtigt store fisk på Lake Victoria senere på ugen!

Tirsdag eftermiddag kørte drengene 3-4 timer mod vest over mod grænsen til Congo, hvor de skulle på safari. Her skulle de bo på Kingfisher Lodge, som ligger meget flot med udsigt ud over savannen. Det var et meget flot sted med en fantastisk pool. Her nyder Ole udsigten ud over savannen.

Desværre var der ikke ret mange gæster, så der manglede lidt stemning. Det betød dog ikke så meget, for de meste af dage blev brugt på safari væk fra lodgen. Tirsdag aften blev brugt på lodgen med et par "Sundowners" ved poolen, et par øl til maden efterfulgt af lidt flere øl kun afbrudt af en drink, som bestod af en hel udhulet ananas fyldt med alkohol og alt for meget sukker.
Her sidder Tonni og nyder udsigten fra poolen.

Tidligt op onsdag og ud på "gamedrive". Der var massere af antilope-arter, elefanter, vortesvin, bøfler osv, men desværre ingen løver. om eftermiddagen var det tid til en bådsafari, som bestod af en 2-timers sejltur, hvor man kommer meget tæt på flodheste, krokodiller, bøfler, elefanter og flere andre dyr. Det var en rigtig god tur, men det bedste havde vi stadig til gode skulle det vise sig.

Torsdag eftermiddag skulle drengene på den længe ventede chimpanse-tracking, som foregår nede i en ca 50m dyb kløft (Kyambura Gorge), hvor der løber en flod i bunden. I modsætning til resten af parken, som primært er savanne, er der regnskov nede i kløften. Det var en stor oplevelse bare at gå derned og opleve landskabe ændre sig fuldstændigt inden for få meter. Turen startede meget underligt med at en olm udseende kvinde bevæbnet med en AK47 satte sig ind i bilen! Med en stemmeføring som ikke gav meget plads til humor, gjorde hun det dog klart, at hun ikke ville skyde os - tak for det! Det viste sig dog at være vores guide. Der skulle være ca 85% chance for at se chimpanser, så vi håbede på at være heldige - og DET var vi! Pludselig var der chimpanser over alt! Vi var midt i en flok med 17 ud af de 20 chimpanser, som holder til i kløften. Det var helt fantastisk at se denne store flok! Efter ca en halv time i selskab med chimpanserne, som helt sikkert var en oplevelse for livet, var det tid til at vandre tilbage igen.

Efter denne store oplevelse var drengene selvfølgelig helt klar på at feste igennem hele natten! (klart klart gamle mænd...) Baren valgte dog at lukke kl 21.30, da vi var eneste gæster på lodgen. Der blev købt lidt forsyninger til at stå et par timer igennem, men da nattevagten dukkede op kl. 0.30 havde tørsten meldt sig igen. Ole spurgte ham, om han havde nøglen til ølskabet - det havde han desværre ikke. Så spurgte Ole, om han kunne skaffe et par øl - vagten lyste op i et stort smil og sagde selvfølgelig - giv mig 20 minutter - og 15kr. Han fik pengene + 5 kr til ham selv og 18 minutter senere kom han tilbage med 2 øl og undskyldte, at de ikke var helt kolde - det er vist en service, som vi kan lære lidt af i DK :-)

Næste morgen gik turen tilbage mod Masaka, hvor vi på hjemvejen kørte forbi UCCs babyhome, hvor Tonni afleverede de medbragte gaver i form af aflagt tøj og legetøj. Børnene blev meget glade for gaverne. Efter en halv times tid kørte vi videre hjem, hvor resten af dagen stod på afslapning og grillaften på cafeen om aftenen.

Lørdag morgen kørte Ole og Tonni mod lufthavnen, hvor Tonni skulle flyve hjem til midnat, men først skulle de på fisketur på Victoria-søen efter nilaborre, som kan blive ekstremt store! Der er fanget fisk over 200kg i søen! Efter en times sejlads begyndte fiskeriet, men pludselig kom et stort skib med 8-10 soldater ombord sejlende, og pegede deres 3 maskin-geværer mod vores lille båd. Heldigvis var der ikke tale om somaliske pirater - dem er der vist ikke så mange af på en sø midt i Afrika - men derimod almindelige korrupte ugandiske soldater, som ville have vores fisk. Vi havde dog endnu ikke fanget nogle, så vi slap med en advarsel.

Snart var der dog bid, men det viste sig blot at være en "lille" fisk på ca 4 kg. Desværre viste det sig at blive den største på dagen, hvor vi endte med 7 fisk i båden mellem 1 og 4 kg. Vigtigst var dog, at Ole vandt den interne konkurrence 4-3! Det var en spændende tur, selvom vi ikke fik besøg af en af søens kæmper på denne tur.

Om søndagen var der indbudt til fastelavnsfest på "Frikadellen", hvor der udover de danske børn, var børn fra en række andre lande, som vist undrede sig en del over den underlige danske tradition med at proppe en kat i en tønde og smadre tønden efterfølgende. Vi nøjedes dog med en papirskat og en masse slik. Her er indianeren, Ben 10 og en bjørnebandit klar til festen. Børnene havde en fantastisk dag med alt for meget slik og fastelavnsboller. Laura havde glædet sig i flere måneder til at være klædt ud som en indianerpige. Tante Stine havde hjulpet hende med at lave det flotte kostume.

Nu følger igen nogle almindelige uger, hvor vejret desværre er ved at skifte til regntid, inden Oles forældre kommer på besøg i 3 uger omkring påske.

Ruth og Carsten er ved at lave stillingsopslaget til næste års lærere. Skoleåret starter først efter efterårsferien, de familien er i Danmark i nogle måneder hen over sommeren. Hvis nogle kunne være interesserede i at søge stillingen, er I velkomne til at kontakte os.